Madblog af Pernille Tørnqvist

Opskrift: Vanilje macarons med hvid chokolade/frysetørret hindbær ganache

dec 4, 12 • OpskrifterNo CommentsRead More »
Vanilje macarons med lyserød ganache bestående af hvid chokolade og frysetørret hindbær, lækkert

Vanilje macarons med lyserød ganache bestående af hvid chokolade og frysetørret hindbær, lækkert

Ingredienser:
2 æggehvider
50 g sukker
50 g mandler
15 g flormelis
3 tsk vaniljesukker
Rød frugt-, pulver- eller pastafarve (Pas på med frugtfarven da den er flydende og fortynder dejen.)
1/3 dåse Frysetørret hindbær finhakket eller pulvertiseret med en morter (Kan købes ved Krydderiet.com)
1,5 dl piskefløde
100 g hvid chokolade

Redskaber:
Blender
Håndmixer/køkkenmaskine
Si
Køkkenvægt (Alfa Omega!)
Dejskraber
Evt. en macaron måtte

Fremgangsmåde:
Macarons:
1. Smut mandlerne og mal dem til mel, når de er tørret grundigt. Tilsæt evt. en knsp. flormelis, så mandlerne ikke klistrer sammen. Det er en smagssag, hvor fint/groft man ønsker sine macarons. Skal de være helt fine, kan du bruge en morter til at male mandlerne med, samt si dem. Personligt har jeg kun blendet dem, da jeg godt kan lide den grove, rustikke men samtidig blanke overflade.
2. Pisk æggehvider og sukker blanke og stive i en skål.
3. Mål flormelis og vaniljesukker op i en anden skål og si det i skålen med æggemassen – si evt. mandelmelet med.
4. Vend forsigtigt med en dejskraber til du har en fast, luftig og ensformig dej.
5. Med dejskraberen skal du presse dejen mod siderne af skålen for at slå luft ud af dejen for derefter at folde dejen sammen igennem og gentage proceduren en del gange. Dette punkt kan være afgørende for, om du får den perfekte macaron, eller om du ender med et sprækket, “fodløst” resultat. Du kan løbende teste dejens konsistens: Med en ske tager du dej op for derefter at ‘dumpe’ det ned i skålen igen oveni resten af dejen. Hvis dejen smelter ind i resten i løbet af 20-30 sekunder, er dejen perfekt. Går der blot 10 sekunder, har du vendt for meget luft ud af dejen, og du vil ende med flade macarons. Går der mere end 35 sekunder, skal der vendes mere luft ud af dejen.
6. Når dejen er perfekt tager du den forsigtigt op i en sprøjtepose med en rund tyl. Det skal gøres med en varsom hånd, da du kan risikere at slå for meget luft ud af dejen.
7. Forvarm ovnen på over- og undervarme på 150 grader.
8. Kom bagepapir på en bageplade eller brug en macaron måtte. Du kan evt. lave en skabelon ud af et stykke alm. papir ved at tegne cirkler med en diameter på 4-5 cm med 1 cm afstand. Skabelonen er lige til at lægge under bagepapiret, og du kan nu sprøjte dejen ud i forhold til skabelonen og ende ud med macarons, der er lige store.
9. Fjern evt. skabelonen og bank bagepladen mod bordet hårdt et par gange for at fjerne luftbobler.
10. I ovnen med pladen og bag dem i 12-13 minutter. De må ikke blive gyldne og skal akurat lige slippe papiret. Klistrer de det mindste til bagepapiret, har de ikke fået nok.

Ganache:
1. Hak den hvide chokolade i små stykker og kom dem i en varmebestandig skål.
2. Varm fløden op til kogepunktet i en gryde.
3. Hæld fløden over og den hvide chokolade og rør, til chokoladen er smeltet.
4. Fortsæt med at røre til ganachen er jævn og tyk. Stil den evt. fra dig, hvis den ikke jævner, som du ønsker, men rør med jævne mellemrum.
5. Tilsæt frysetørret hindbær og farve, når ganachen er afkølet.
5. Fyld ganachen på en sprøjtepose med ønskede tyl og kom den imellem to macaronsbunde som i en sandwich. Hvis din ganache er for grov til tyl, kan du nemt gøre som jeg – bruge en teske.

Du kan med fordel opbevare dine færdige macarons på køl i en lufttæt beholder i et par dage inden, at de skal nydes. De skal dog tages ud af køleskabet ca. 10 minutter inden servering.
Macaronsbundene kan ligeledes holde sig i et par dage i en lufttæt beholder et tørt sted.

Min ganache havde for meget fløde i ift. hvid chokolade, så den var lidt for tynd. En nat i køleskabet i skålen, hjalp på ganachens konsistens, men den var alligevel tæt på at løbe ned af siderne på de skønne macarons.

Dobbelt op på lækkerier

Dobbelt op på lækkerier

Frugtfarve fra Dr. Oetker kan nemt bruges

Frugtfarve fra Dr. Oetker kan nemt bruges

Tags: , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>