Madblog af Pernille Tørnqvist

Mine erfaringer med macarons

nov 11, 12 • Mad genereltNo CommentsRead More »

Jeg har været i Bog & Idé og købe bogen “Franske Macarons – 30 lækre og spændende opskrifter” (Hardback til 50,- kan købes her), som er smæk fyldt med lækre opskrifter på både traditionelle og nytænkende macarons. Jeg har browset internettet i flere uger, suget al erfaring til mig fra blogs samt set videoer på You Tube. Kort sagt – jeg V I L bare lære at lave macarons, så jeg “terper” til den store eksamen :-)

Betyder dette indlæg at jeg har lært det nu? Hmm…. Både og. Jeg føler, at jeg har fået skovlen under de små delikate macarons og lært, hvad der skal til for at lave dem perfekte – men det er svært at koble teori med praksis på denne front, har jeg erfaret. Min hensigt med dette indlæg er at dele ud af mine erfaringer, som du kan bruge, når det bliver din tur til at komme i køkkenet.
Selv har jeg støttet mig meget til denne danske guide, hvor proceduren step by step gennemgåes med billeder, hvor det går godt og knap så godt. I al min søgen er jeg stødt på et utal af fremgangsmåder, og jeg har i mange af mine forsøg testet flere måder af. Den, som den danske guide så fint gennemgår, er den, som jeg har set flest resultater med. Ergo – jeg holder mig til den :)

På mit 9. forsøg lykkedes det endelig for mig at få en perfekt portion macarons ud af “mit hårde arbejde”. Jeg blev så vanvittig glad, at det ikke kan beskrives!
Hele portionen levede op til de krav, som der er for, at man kan kalde sit værk for en ægte macaron:
1. Den skal have en jævn og blank overflade
2. Den skal have en lille fod
3. Den må ikke være flad
4. Den skal have en sprød overflade men stadig være lidt sej indeni.

Perfekt macaron - blank, jævn og med fod

Perfekt macaron – blank, jævn og med fod

Luften er blevet slået for meget ud af dejen, derfor bliver macaronen flad

Luften er blevet slået for meget ud af dejen, derfor bliver macaronen flad

Der er for meget luft i dejen, hvilken gør macaronen så hård og kompakt, at den sprækker

Der er for meget luft i dejen, hvilken gør macaronen så hård og kompakt, at den sprækker


I de første 8 forsøg endte størstedelen ud med at sprække og/eller ikke have en fod. Det skyldtes, at jeg ikke fik nok luft ud af dejen. Dét med luften, synes jeg, er det sværeste ved at lave macarons. Selvom det 9. forsøg endte ud med at være perfekt, gik det ikke med forsøg 10 og 11 – de sprækkede også selvom, at jeg synes, at jeg lavede dejen på præcis sammen måde, som ved det 9. forsøg. Lige nu er det et spørgsmål om held, om resultatet bliver en succes, føler jeg.

Jeg vil anbefale dig at læse den danske guide igennem flere gange inden, at du begiver dig ud i et forsøg. Jeg brugte præcis samme opskrift og grader, som fra guiden, forskellen er dog, at jeg dividerede opskriften med 6. Ved at gøre det gjorde det ikke så ondt på mit sind og på min pengepung, når det kiksede. Bliver opskriften en succes, vil opskriften give ca. 3 hele macarons afhængig af størrelsen.

Det, som jeg har lært, er alfa omega, når man vil have perfekte macarons er:
1. Luften i dejen skal være perfekt – punktum! Er der for meget luft i en dej, sprækker de i ovnen og får ikke fødder. Er der for lidt luft i, er dejen for tynd og flyder ud. Resultatet vil være flade macarons.
2. Ovnens temperatur er vigtig. Jeg har set opskrifter, hvor man anbefaler lave grader. For mig er 150 grader passende i 12-13 minutter afhængig af størrelsen og højden på macaronen.
3. Bagetiden. Får de for meget bliver de gyldne, får de for lidt vil de ikke slippe pladen.

Det er rocket-science at lave macarons, det vil jeg gerne skrive under på. Man skal være bevæbnet med tid, overskud og en god gang tålmodighed for, at det skal kunne lykkedes. Jeg satser på at bestå i den nærmeste fremtid – man ved jo aldrig, hvordan forsøg nr. 12 bliver :)

Tags:

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>