Madblog af Pernille Tørnqvist

Opskrift: Vaniljeis med frysetørret hindbær og hvid chokolade

nov 3, 12 • OpskrifterNo CommentsRead More »

Et styks færdig is-masse der er klar til en tur i fryserenJeg er forvist fra mit hus denne lørdag, da Morten skal holde middag for sin madklub. Jeg pakker derfor sydfrugterne sammen og kører over til min mor. Hvor forsvarligt det er for mig, at køre en tur til Nr. Broby, kan nok diskuteres, for jeg er blevet ramt af en slem forkølelse, og noget som der ligner optakt til hals- og /eller bihulebetændelse!! Men afsted skal jeg :-) jeg har min mors omsorg og kartoffel-porre suppe i vente, så det ser jeg frem til.

Morten spurgte mig i torsdags, om jeg vil lave en is, der passer godt til den fyldige brandy chokoladekage, som han vil servere for sine gæster i aften. Vi drøftede nogle forskellige smagsvarianter, og det endte med at blive vaniljeis med frysetørret hindbær og hvid chokolade i fine stykker.

Jeg er spændt på at høre gæsternes dom :)

Opskriften giver ca. 500-800 ml is, hvilket ikke er meget, men det er ok, når den serveres til en fyldig chokoladekage :)
Ingredienser:
40 g sukker
30 g past. æggeblommer
250 ml piskefløde
Godt med vaniljekorn (Jeg brugte 1 tsk. ren vaniljekorn fra Urtekram)
Ca. 70 g hvid chokolade
Frysetørret hindbær (Dosering efter behov. Selv brugte jeg en halv dåse, hvilket ca. er 20 g. Købt ved Krydderiet.com)

Redskaber:
Dejskraber
El-pisker
Køkkenmaskine (hvis muligt)
Bøtte eller lign. til isen

Fremgangsmåde:
1. Sukker, vanilje og æggeblommer piskes til en tyk og cremet æggesnaps med el-piskeren.
2. Piskefløden piskes til en let men fast skum i køkkenmaskinen.
3. Hak den hvide chokolade efter temperament. Jeg finhakkede dem, men det er også lækkert med noget bid i.
4. Hæld æggeblandingen over til flødeskummet og vend stille og roligt et par gange med en dejskraber.
5. Tilsæt den hvide chokolade og frystetørret hindbær og vend med en rolig men fast hånd til, at du opnår en ensartet masse.
6. Voila – det var dét. Nu skal isen bare på køl minimum 36 timer inden, at den skal nydes. For at undgå at isen krystalliserer, skal du så vidt som muligt undgå at åbne fryseren det første døgn.

Vanilje-is-med-hvid-chokolade-og-frysetørret-hindbær

Vaniljeis med hvid chokolade og frysetørret hindbær

Hak den hvide chokolade grovt eller fint

Smukke og lækre frysetørret hindbær

Smukke og lækre frysetørret hindbær

Et styks færdig is-masse der er klar til en tur i fryseren

Et styks færdig is-masse der er klar til en tur i fryseren


Få inspiration til andre smagsvarianter ved at trykke her

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>